...at man skal være bræksyg og ligge på langs for at have tid til at skrive så meget som et lille indlæg. Men her ligger jeg så og tænker på alt det, jeg burde gøre og hygge mig med, når jeg nu ikke er i stand til at gå på arbejde og endelig har bare en halv dag for mig selv. Men jeg orker jo ikke rigtig og synes egentlig også, det er luksus bare det at have muligheden for at tage sig en lille morfar. Som jeg bestemt trænger til.
Jeg funderer af og til over, hvordan alle tilsyneladende har tid til at pleje deres blogs. Skrive muntre indlæg, arrangere give-a-ways, uploade lækre billeder og jeg-skal-komme-efter-dig. Mine dage går med at stå tidligt op, få børn i tøjet, aflevere, møde på arbejde kl. 8 eller 8.30, ARBEJDE, hente børn og derefter fylde mad på og putte frem til klokken 20, hvor vi trætte segner om i sofaen og - jeg er ked af at indrømme det - zapper formålsløst rundt mellem TV2News og diverse skodprogrammer, inden vi lister tidligt i seng. For så at stå op x antal gange i løbet af natten for at give sut, sutteflaske og vugge verdens mest massive barn på 11 kg.
I øvrigt en besynderlig ting, man sikkert ville more sig over, hvis man ikke lige selv var en del af det. Lad mig beskrive: Tonstung og højlydt skrigende baby løftes op fra tremmeseng af mor og bæres ud i køkkenet, hvor larmen generer færrest muligt antal mennesker (så som stakkels overbo/underbo og sovende storesøster). Klatøjet, stakkels far iler til køkkenet, hvorefter mor og far skiftevis vugger tonstung baby, til armene syrer til (2 min.). Særligt far danser og vugger op og ned ad køkkengulvet i en sær rytme med halvbøjede knæ og gummiben. Skal opleves - kan ikke beskrives. Baby spræller og kaster sin krop frem og tilbage i sådan ca. 40 minutter, hvor han omsider giver efter for søvnen og FORSIGTIGT kan lægges tilbage i tremmesengen. Det er sådan et spændende ritual, vi har hver tredje aften mellem 22 og 23.
Og det minder mig så lige om, at jeg sørge for at få sovet nu, fordi jeg - syg eller ej - skal hente børn kl. 16.
Apropos
onsdag den 7. december 2011
fredag den 18. november 2011
Sengetæppe
Så blev Maries nye sengetæppe færdigt. Syet af rester og gamle dynebetræk.
Se for øvrigt Bloomers Kids, der har udsalg på fint retrosengetøj. Har bestilt og glæder mig frygteligt, til det kommer med posten.
tirsdag den 15. november 2011
Lorte-fuck
"Mor, du er en lorte-fuck!". Og så en dør, der smækker, så alt i stuen ryster. 4 1/2 år og nærmest teenager. Åh, der er dage, hvor der vågner noget mærkeligt inden i mit barn, og jeg kan se, hvordan kræfterne raser i hende, uden hun kan styre det.
mandag den 17. oktober 2011
Klokken er halv ni
Så startede jeg på arbejde igen og glemte alt om den hersens blog, der jo lige skal passes mellem nattevågne babyer, arbejde, madlavning, rengøring og hvad der ellers er at se til. Kan ikke lade være med at undre mig over, hvordan andre mennesker har tid til det. Jeg synes, vi kæmper bare for at få de mest basale ting til at hænge sammen i en slags hverdag.
Det er på nogle punkter helt ok at være tilbage, men topskræmmende at det nu bare er resten af livet. Arbejde altså. Og kæmpe hverdagstrummerum med aflevering, forkølede børn og vaskemaskiner, der skal fyldes og tømmes.
Men når alt det er sagt, så har vi det sgu helt godt og er glade. Jens er så dygtig til at gå i vuggestue, og Marie er vist omsider (tør jeg skrive det??) ved at være igennem sin kæmpekrævende trodsalder, der mest af alt har mindet om en aaaalt for lang pubertetskrise. Hun har i hvert fald været vanvittigt sød på det sidste - men hun hører selvfølgelig stadig ikke efter, hvad man siger til hende. Vi er enige om, at hun må være det mest egenrådige barn, der findes.
Klokken er halv ni, børnene har sovet en halv time, og der er en halv time tilbage af aftenen - inden jeg skal passe knibeøvelserne og bagefter på hovedet i seng for at kunne hænge sammen i morgen. Lyder som en fed aften, ikke?
PS. Mind mig om, at næste indlæg skal være en lang liste over alle de ting, jeg gerne vil lave, når jeg en gang får en hel dag for mig selv.

tirsdag den 27. september 2011
Zzzzzz...
Jeg kunne sove, hvor det skal være. På cyklen, på arbejde, i kantinen, alle steder. Jens er snart ti måneder, hvilket vil sige, at det nu er lige så længe siden, jeg har sovet en hel nat igennem. Altså bortset fra den nat, jeg var på wellnessophold...
Det var ellers lige ved at blive bedre, men så kom megaforkølelsen og to nye tænder, der brød frem synkront. Og resultatet er så her to uger efter, at vi er tilbage ved de 5,6,7 opvågninger pr. nat (!), som har plaget os i alt for lange perioder.
Og jeg er skidetræt af at høre om andre folks babyer, der sover fire timer i træk om dagen og sover igennem om natten, så snart de får en skefuld grød. Sådan nogle babyer har vi aldrig haft. De har til gengæld - og heldigvis for dem - en tårnhøj nuttefaktor.

mandag den 19. september 2011
Fucking hverdag
Det var så den barsel. Hvor bølgerne indimellem gik så højt, at vi fik hjertebanken og stress. Over isvinter på fjerde sal, uendelige læs af vasketøj der skulle bæres op og ned ad trapperne, to utrøstelige unger der skreg som sirener på samme tid og altid, når jeg var alene med dem samt tunge bekymringer afledt af den stores nyopfundne tisse-tosserier og arrige protest-adfærd.
To børn - og jeg forstår stadig ikke, hvordan de andre mødre får det til at se så let og idyllisk ud. Det gør lidt ondt inden i mig. Og samtidig ved jeg godt, at der er forskel på børn. At vi fx tilfældigvis trak en af dem med kolik og voldsomt temperament, mens andre har haft en loppetjans med sovebørn.
Og nu - ti måneder efter - har hverdagen så meldt sig igen for os. Første arbejdsdag i dag, og jeg er på en måde bare slet ikke klar. Savner hans lille varme hoved og pyt med, at han insisterer på kun at powernappe i halv-times-intervaller og vågner syv gange på en nat. Han er jo mors lille dreng.
Jeg tror, jeg har lidt krise og kan ikke lade være med at tænke over, hvad der er det gode liv for mig og for os: Hvordan får jeg tid til mig selv, mine børn og de ting, jeg virkelig brænder for?

mandag den 5. september 2011
Et lille pip
For et par dage siden kom posten med en håndfuld fantastiske bøger, og der er især en, der får det til at krible i fingrene: Sew La Tea Do af Pip Lincolne. Hey, har man måske ikke altid manglet et rævetæppe uden at være klar over det?!
Ud over mønstre til lækre sager, seje billeder og fin tekst indeholder bogen også en sy-spilleliste til lige at peppe den kreative stemning - "Listen, sew, sip, snip and shake it a little bit!", som der står :)
Der skal syes skal der, og ih hvor jeg glæder mig!
Der skal syes skal der, og ih hvor jeg glæder mig!
![]() |
| Sew La Tea Do |
Abonner på:
Opslag (Atom)