Alt er omsider pakket i kasser, og det er farvel til en lejlighed, der skulle have været midlertidig, men HOV, så gik der lige tre år... Farvel til en lejlighed, vi bare ikke kommer til at savne: Farvel til to skrigende unger på armen op til 4. sal., ture op og ned ad trapperne med tre tunge IKEA-poser fulde af for meget vasketøj, iskolde vintre og et varmeanlæg der går i stykker fredag aften, alt for små drenge der altid har snortnæser, får pommes frittes hver aften og leger på vejen uden opsyn til kl. 22, genboer på 80 + der afleverer skrald iført intet andet end underbukser og netundertrøje. Jeg kunne blive ved og ved.
Men en ting kommer vi til at savne, og en ting har vi nydt og glædet os over næsten hver eneste dag: Udsigten. Den helt fantastiske vidunderlige udsigt ud over Voldene, Vor Frelser Kirke og alle øvrige tårne i København. Vi har været så ufatteligt priviligerede, at vi har haft hele himlen og hele København i stuen. Hver aften kl 17 har vi kunnet se de store flokke af sorte fugle svæve hen over himlen i deres søgen efter et egnet sted at sove. Og på de helt særlige aftener har vi kunnet se himlen lukke sig varm og lilla over byen, mens vi har stået på altanen og nydt det. Sådan har det heldigvis også været.
Og nu begynder det nye gode så. Egen vaskemaskine, halvt så mange trapper og en dejlig børnegård med en sandkasse og en lille børneborg. Vi glæder os.